Interview med Johannes Westergaard om hans hobby gennem mange år – HESTE

Over en kop te og hjemmebag fortæller Johannes levende om sin opvækst i Lørup og om sin store passion for heste – en dag i oktober måned 2011.
Om dengang i 1930`erne, hvor hestene var en vigtig arbejdskraft på forældrenes gård. Tidligt lærte Johannes, som 12-13 årig dreng at spænde for og køre hestevognen med et to-spand foran, at pløje og harve kom også til.  Senere hen i 1942, fik Johannes ansvaret for at ride den ene følhoppe op til Krumstrups belgierhingst.  Hoppen var temmelig hingstegal, så hingsten var ved at springe over hegnet og ud på vejen til hoppen, men Johannes holdt styr på hoppen og fik den op på gårdspladsen.

I foråret 1945 måtte Johannes ud at tjene fremmede, han fik plads på en gård i Trunderup ved Kværndrup  Allerede her fik Johannes fornemmelsen af, at fremtiden vist ikke skulle søges inden for landbruget.
November 1945 fik Johannes plads på Brændehavegaard som andenkarl. Brændehavegaard på Lørup Hede var jo dengang ejet af forstanderen på Ryslinge Højskole. På gården var der en stor produktion af frugt og grøntsager, som blev leveret til højskolen. Johannes’ arbejde bestod bl.a. i – 2 gange om ugen – at samle og læsse en vogn med grøntsager og derpå køre dem til højskolen. På tilbagevejen skulle der ind imellem hentes foderstoffer på Brugsens foderstoflager.
I sommeren 1945 og vinteren 1945/46 var der ikke elever på
Højskolen, da der var inkvarteret tyske flytninge på skolen. Leveringen af grøntsager især kartofler til skolen fortsatte også i denne periode.

April 1947 sluttede Johannes ved landbruget og påbegyndte en boglig uddannelse på det nyoprettede Midtfyns Prælimenærkursus i Ringe.
På forældrenes gård blev gårdens 2 heste i 1953 erstattet af traktoren – den lille grå Ferguson!  Johannes liv på gården var da forlængst erstattet med et liv, som studerende i København på Polyteknisk Læreanstalt (Danmarks Tekniske Universitet).

Efter mange år som Ingeniør herhjemme og i udlandet, vendte Johannes tilbage til Lørup og købte den fædrene gård i 1973. Gårdens stuehus blev restaureret og ombygget. Børnene kom til, og da datteren Lisbeth var ca. 6 år, ville hun gerne have en pony.
Det blev en Welsh Moutain ponyhoppe med føl, der blev hentet ude på Vestfyn hos en ældre gårdmand, der var ved at trappe ned. Lisbeth var da allerede begyndt at lære at ride på en rideskole i Herringe, hvor hun deltog i lokale ridestævner rundt om på midtfyn. Der blev også på et tidspunkt startet en lille rideklub i Lørup af en 3-4 piger. Den holdt til i Krogen, hvor der også blev afholdt et par ridestævner på en græsmark, hvor nu Krogen 1A er beliggende. Her deltog også Kristina Limbrecht, som også er bosat i Lørup i dag.

5 ponyhopper på engen 1982-83

Johannes fik lyst til mere og selvfølgelig skulle den nye ponyhoppe da have føl igen. Han meldt sig ind i en avlsforening og købte flere ponyer heriblandt en hingst. Den hed for resten Tomboy.
I starten af 1980´erne var der ikke mindre end 17 ponyer på gården!  I samme periode fik Johannes, under et besøg hos en opdrætter på Sjælland, ideen til at starte med at opdrætte travheste, som er en varmblodet race af fransk/amerikansk oprindelse.

Følhopperne Noominette og Air Garbo, 1989

Den første travhest blev en ældre svenskfødt følhoppe ved navn Noominette og hun blev stammoder til de efterfølgende generationer af travheste. En datter af Noominette blev købt året efter. Hun hed Air Garbo, og denne hoppe blev ligesom moderen også brugt til videre avl. Det er i alt blevet til 32 føl som travhesteopdrætter.
I slutningen af 1980’erne forsvandt de sidste ponyer ud af billedet, da børnene var rejst hjemmefra.
Johannes forklarer, at når hoppen er blevet bedækket, varer det ca. 15-16 dage, før en scanning kan afsløre, om der er sket en befrugtning. Føllet fødes efter 11 måneders drægtighed.
Når det er blevet omkring et år, dvs i det følgende forår, så begynder oplæringen til de barske realiteter, nemlig at kunne løbe på en travbane med en sulky efter sig. Allerførst vænnes føllet – plagen som den nu er blevet – til at få seletøj med halerem og hovedlag med bid i munden på. Efter nogle dage i boks med dette udstyr på kommer den ud på en åben plads og bliver longeret. Efter yderligere nogle dage kan man begynde at ”tømmekøre” den. Det vil sige, at man går bag den med en tømme i hver side af biddet og lærer den at dreje fra side til side. På denne måde lærer den kommende travhest langsomt, at lystre de forskellige signaler i form af lyde, tilråb man giver den. Efter tilkøringen kommer plagen på sommergræs og kommer først ind til en profesionel travtræner i løbet af efteråret.

Der er mange opgaver for en hesteopdrætter, der skal klares hver dag. I vinterhalvåret skal hestene morgenfodres, lukkes på fold og der skal muges ud. I vinterhalvåret lukkes hestene ind, når tusmørket sænker sig. Der fodres og Johannes ser til, at hestene har det godt. Om sommeren går hestene ude hele døgnet, så er der lidt mindre arbejde.
I dag har Johannes 2 følhopper og 1 føl. Der er 2 føl – 6. genera-tion – på vej i foråret 2012.
Ud over selve avlsarbejdet har Johannes også fået mange gode oplevelser på travbanen, hvor flere af hans heste har vundet flotte præmier. I dag har Johannes en anpart i en travhest af egen avl sammen med 9 andre.
Denne hobby, som travhesteopdrætter, har for Johannes varet i næsten 35 år. Et spændende indblik i en stor hobby , hvor vi med rette kan skrive, at Johannes har en livslang erfaring med heste.

Anne og Lisbeth fra Lørup beboerforenings bestyrelse