Lombjerge Søgaard i Ringe Sogn
Indledning
Jeg vil fortælle lidt om den gård, landsby og egn, hvor min familie/mine forfædre levede og arbejdede i næsten firsindstyve år. Gården blev kaldt Lombjerge Søgaard og var beliggende i den ret lille bebyggelse kaldet Lombjerge sydøst for Ringe by.
Navnet Lombjerge er opstået ved, at der omkring år 1437 lå en gård, der kaldtes Liungbjerggaard. Navnet kommer af, at gården lå mellem bjerge i et lung (det er et lavt, måske endog lyngklædt jordstrøg)
Fra Ringe Sogns Historie af H.M. Henriksen citeres: Ved udflytningen af Brangstrup bye omkring 1830 fik Anders Hansen længst ude øst for Sallinge Å udlodden, hvor han byggede Søgaard. Gården er siden ejet af Hans Nielsen, Johannes Andersen og hører nu under Kørbitzdal. Anders Hansen havde i 1825 giftet sig med enken Petronelle Rasmussen f. Frederiksdatter i Brangstrup |
Lombjerge Søgard er ikke mere. Den blev jævnet med jorden i løbet af et par dage i foråret 2004 i forbindelse med anlæggelse af motorvejen Odense/Svendborg. Den søndre afkørselsrampe (13) fra Motorvejen til Ørbækvej forløber hen over arealet, hvor gården lå..