Min Farfars Slægt

  Min farfar Johannes Andersen var yngste søn af gårdmand  Anders Steffensen og hustru Mette Marie Andersdatter på Egense mark i Norup sogn Lunde herred på Nordfyn.
Han blev født den 24. juni 1863 og var den yngste i en børneflok på seks,
3 drenge og 3 piger.

Johannes blev døbt den 27. september 1863 i Norup Kirke. (Norup KB 1842 – 1878 opslag 55) og båret til dåben af Gårdmand Knud Andersens kone.
Fadderne var: Gårdmand Knud Andersen, Gårdmand Knud Rasmussen og Husmand Hans Rasmus Pedersen alle af Egense mark.

Johannes voksede op i efterkrigsårene efter 1864 og begyndte sin skolegang i 1869.
  Det var i Norup gamle skole fra år ca.1800, som lå på det sydvestlige hjørne af Norup kirkegård.
Norup skole var gammel og nedslidt og en ny blev bygget i 1880 ved vejen til Egense (nu Egensevej 15)
Enelærer ved skolen var Emil Ferdinand August Wildt født i København i 1810, som søn af Kgl.Skuespiller Johannes Wildt. Han besad embedet i 20 år (1857 – 1877).

Han efterfulgtes af sin svigersøn Frederik Andersen, som var gift med datteren Christiane Johanne. Emil F. A. Wildt døde den 7. august 1889, 79 år gammel og blev begravet på Norup Kirkegård.

  Johannes blev konfirmeret den 30. september 1877 i Norup Kirke af pastor Thomas L. Rørdam. For både kundskab og opførsel opnåede han karakteren mg. Han var koppevac- cineret den 27. juni 1864 af dr. Reumert.

Ved optagelsen i lægdsrullen i 1881 var han stadig hjemme ved forældrene i Norup. Næste gang han optræder i lægdsrullen er i 1885, hvor han opholder sig i Hjadstrup sogn og i 1887 efter at have aftjent sin værnepligt tager han ophold i Guldbjerg sogn og i 1888 er han flyttet til Skamby sogn. I efteråret 1889 bliver han elev på Ryslinge Folkehøjskole og efter skoleopholdet flytter han til Ringe sogn i foråret 1890

Værnepligt: Ved Sessionen i 1885

Han aftjente sin værnepligt ved 2. Dragonregiment på Odense Rytterkaserne i Pjentedamsgade fra den 30. jan.1886 til den 03. okt. 1887, Derefter var han genind-kaldt i 2 omgange fra den 12.09.1888 til den 13.10.1888 og fra den 02.09.1889 til den 03 10.1889. Han blev slettet af lægdsrullen i 1897.

Johannes var elev på Ryslinge Folkehøjskole i vinteren 1889-1890.
I denne periode eller sommeren derefter har han formentlig truffet sin kommende
hustru.

I foråret 1891 blev Johannes Andersen gift med Rasmine Hansine Kristiane Nielsen, som var datter af Gårdejer Hans Nielsen og Karen Nielsdatter på Lombjerge Søgaard. Vielsen fandt sted den 26. maj 1891 i Ringe Kirke.
Forlovere var Hans Nielsen (brudens far), gårdmand Kristian Henrik Eriksen i Lombjerge.

De nygifte bosatte sig på Lombjerge Søgaard hos Rasmines forældre. Johannes blev gårdbestyrer, da svigerfaderen var svagelig.. Da svigerfaderen døde i nov. 1896, fik han  skøde på gården i marts 1897.

 

Allerede i 1896/97 foretog han en omfattende ombygning og renovering af gården.
Det gamle stuehus i nord langs vejen samt de 2 gamle ladebygninger i vest og i syd blev revet ned.
Der blev bygget nyt stuehus på 144 m2, grundmuret med røde facadesten og med cementtagsten. Disse blev dog senere udskiftet med skifertagsten.

  Der blev også tilbygget en overdækket hestegang ved den vestlige ladebygning. En hestegang var en tandhjulsudveksling, som overførte en hests trækkraft via en aksel til et tærskeværk, en kværn eller lign. inde i laden.

Hestegangen blev senere afløst af petroliumsmotoren. Det skete vel omkring 1915 – 1920. Omkring denne tid blev der også indlagt elektricitet.

Ringe Andels – Elektricitetsværk blev oprettet i 1909.
I det første årti blev elektricitet næsten udelukkende anvendt til belysning. Herefter fulgte elektromotoren, som afløser for Petroliumsmotoren.

Hvad skete der i Ringe her i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig.

Fra sommeren 1876 var Ringe en Stationsby, idet jernbanen Odense – Svendborg åbnedes og Ringe station var blevet anlagt i den østlige udkant af byen.

Faaborgbanen blev anlagt i 1882 af Staten og først i 1897 var Nyborgbanen en realitet.

Landevejen Odense – Svendborg forløb igennem Ringes bymidte ad Odensevej – Algade og nedad Svendborgvej. Først i nyere tid, da trafikmængden voksede efter
2. verdenskrig, blev landevejen forlagt øst om byen, idet der i 1965 – 1967 blev anlagt en omfartsvej, der forløb meget tæt forbi Lombjerge Søgaard.

I Ringe by havde godsejer Kruuse på ”Nordskov” som medlem af Svendborg amtsråd gennemført opførelsen af Ringe Sygehus i 1885 ved stien fra kroen(Ringe Hotel) til kirken.
I begyndelsen af 1900-tallet gennemførtes opførelsen af Epidemisygehuset og et nyt moderne sygehus med indkørsel fra Vestergade ad Lindevej. Det gamle sygehus blev herefter anvendt til bolig for reservelæger.

De blå Gendarmer var også stationeret i Ringe
  I Provisorietiden (1877 – 1894 hvor Estrup var konseilspræsident) med dens højspændte politiske situation mellem Højre og Venstre ulmede uroen i befolkningen. Det var baggrunden for oprettelsen i 1885 af ”Det militære Gendarmerikorps” De blå Gendarmer skulle sættes ind mod uroligheder i befolkningen, hvor politiet ikke alene kunne klare opgaven, men de var også tidens skatteopkrævere under Estruptidens provisoriske regering. De havde de samme beføjelser som politiet og kunne derved arrestere folk.
De var beredne og arbejdede altid i grupper af mindst to. De var iklædt lyseblå uniformer og var udstyret med en karabin og en ryttersabel.
Fra Estrups side var det meningen, at de skulle indgyde frygt i befolkningen og få dem til at opføre sig som gode borgere. De havde hovedafdelinger i henholdsvis København, Ringsted, Kolding og Århus. Fra disse afdelinger blev de sendt ud i landet til de opgaver, som blev dem pålagt.
På Fyn var der mindre afdelinger i Odense og i Kystbyerne og bl. a. også i Ringe. Folketællingen i 1890 giver os navnene på 2 gendarmer: Frederik Johansen Hjort 26 år og Jens Valdemar Kristiansen 21 år. De var begge indkvarteret hos Kalkbrænder Hans Kristensen på Nyborgvej.
Provisorietiden ophørte i 1894 og gendarmerikorpset blev nedlagt.ved et forlig i folketinget mellem Højre og Venstre.

Der skete store ting i Ringe i september 1911,
idet Svendborg amtsråd havde arrangeret en stor amtsudstilling i byen, hvor alle slags håndværk, husflid og den spirende industri var repræsenteret, og udstillingen blev placeret på marker, der dengang stødte lige op til Algade og Vestergade med hoved-indgang, hvor Bytoften i dag munder ud i Algade.

 På sognefogedens mark blev opført en veritabel udstillingsby bestående af en hovedhal med tårn og spir, en restaurantbygning, et ”morskabs-teater” 2 haller til landbrugs- og maskinudstillng samt en hal til udstilling af hunde og racehøns m.m. samt flere boder.
Udstillingen åbnede den 8. septem-ber under overværelse af ca.500 gæster. Udstillingens præsident amtmand Wedell -Wedellsborg holdt åbningstalen og sluttede med et ni-foldigt Leve for Kongen og Dronningen.
Efterfølgende afsendte Wedell Wedellsborg et telegram til kongen med ønsket om lykke og velsignelse for Kongen og hans Hus.
Dagen derpå besvarede Kongens Adjudant telegrammet bl.a. med Hs. Maj. Kongens bedste ønsker om, at udstillingen måtte blive til held og gavn for amtet.

Samme dag indløb et nyt telegram til Baron Wedell Wedellsborg, at Hans Majestæt Kongen vil aflægge besøg på udstillingen i Ringe den 13.ds. muligvis ville Dronningen deltage i besøget.
Ringe kom på den anden ende. Kongen kommer! Den regerende monark har ikke været i Ringe siden.
  Købmand Chr. Jensen var indehaver af Ringe Handelsetablissement, som senere blev til Ringe Købmandsgaard på Torvet hvor nu Rubæk Sko ligger. Ringe Købmandsgaard blev omkr. 1960 flyttet om på Østre Ringvej og hedder nu Bygma.

Kong Frederik VIII og Dronning Louise kørte med kongevogn til Ringe station. Særtoget forspændt 2 flagsmykkede damplokomotiver rullede ind kl.12.15. På perronen ventede en modtagelseskomité, som man aldrig før eller siden har set magen til i Ringe, et opbud af høje hatte og gallauniformer, fine navne og titler, bl.a. fra omegnens herregårde, sammen med Håndværker- og Industriforenings bestyrelse, jernbanedirektionen og udstillingskommittéen, amtmanden, herredsfogeden og sognepræsten m.fl.
Efter modtagelsesceremonien begyndte karetturen med Kongeparret i ”Rynkebygaards” landauer med fir-spand ad Jernbanegade, Algade og Svendborgvej med hurra-råbende skolebørn og trængsel af fynboer fra nær og fjern i de flag-pyntede gader.
Ved udstillingens hovedindgang modtoges de af Amtmanden og udstillingens formand, Købmand Chr. Jensen.
I kortegen deltog desuden 10-12 køretøjer med to-spand , som befordrede hele det royale følge. Disse ekvipager var stillet til rådighed af omegnens godser.

Programmet var presset, da Kongefamilien kun havde afsat 2 timer til besøget.
På udstillings terrænet var i hast rejst en kongeloge til lejligheden. Herfra påhørte de Kongelige amtmandens hyldesttale. Men for de hen ved 4000 tilskuere, der var til stede denne 13. september, var kongens tale dagens højdepunkt, især da han udtalte sin beundring for denne udstilling, ”hvoraf der er gået ry vidt om i landet…. Gid Ringe må blomstre og gå en lys og lykkelig fremtid i møde”, sluttede majestæten og talte til hjertet hos byens borgere.
Endelig blev der også tid til lidt privat sight-seeing uden for programmet. De royale gæster besøgte urmager Faber (Anker Jensen og Munk Pedersens forgænger i Algade 34) og Dekupør Uffe Bek Intarsia på Nyvej.
Klokken ca. halv tre var det tid til afskedsceremonien på banegårds perronen. Kong Frederik gav hånd til de gamle krigsveteraner fra 1848 og 1864 inden Kongefamilien med følge steg på toget.

Johannes Andersen har øvet en betydelig indsats inden for husdyrbruget, og især inden for svineavlens område har han været foregangsmand. Han havde gennem mange år svineavlscenter på Søgård for svin af den Danske Landrace.
Han udstillede således både orner og søer på de fynske dyrskuer igennem mange år.

  Ved det lokale dyr-skue i Ringe var han en flittig udstiller i alle årene fra 1906 og frem til 1928-29.
Her er angivet et ud-snit af dyrskuekata-
loget fra juni 1918

 

Rasmines moder Karen Nielsdatter døde i 1917 den 25 september i sin alders 82 år.
Hun blev begravet på Ringe Kirkegård den 1. oktober 1917.

På gården i Lombjerge opfødte Rasmine og Johannes Andersen 7 børn, 4 drenge og 3 piger:
Hans Steffen Andersen (1892 – 1972)
Anders Karl Kristian Andersen (1894 – 1954)
Johannes Marius Ejnar Andersen (1896 – 1964)
Nielsine Marie Andersen (1898 – 1941)
Bernhard Andersen (1901 – 1944)
Martha Elfrida Andersen (1905 – 1991)
Karen Helga Andersen (1909 – 1964)

Alle børn gik i skole i Ringe Friskole og de er konfirmerede i Nazarethkirken i Ryslinge (Valgmenigheden) undtagen den ældste Hans Steffen, som blev konfirmeret i Ringe Kirke.

Rasmine døde den 21 marts 1935 på Ringe Sygehus, Den umiddelbare dødsårsag var hjertelammelse, men hun led af en alvorlig sukkersyge (Diabetes mellitus, type 1)

Johannes Andersens Forældre

Anders Stephansen (Steffensen), søn af Stephan Nielsen og Anna Kathrine Andersdatter blev født den 05. august 1817 på Egense Mark (1), Norup Sogn, Lunde Herred Odense Amt. Han døde den 04. maj 1887 på Egense Mark, Norup Sogn i en alder af 69 år, og blev begravet den 11. maj 1887 på Norup Kirkegård.

Anders Steffensen var den yngste i en børneflok på 5 (2 drenge og 3 piger). Han fødtes den 5. august 1817 og blev hjemmedøbt dagen derpå. Hans dåb blev bekræftet den 14. september 1817 i Norup Kirke.
Han begyndte i Norup Skole i 1825

Christian Holger Hald, sognepræst 1830 -1840

Anders blev gift med Mette Marie Andersdatter den 20. november 1846 i Norup Kirke.

Ægteskabs notat i Norup KB 1842-1878 opslag 283: Ungkarl Anders Stephensen 29 år gammel af Egense mark og pigen Mette Marie Andersdatter 29 år tjenende hos sin fader Gaardmand. Anders Henriksen blev ægteviede i Norup Kirke den 20. november 1846
Forlovere: Anders Hansen og Anders Henriksen begge gårdmænd i Egense.

Mette Marie Andersdatter,  datter af Anders Heinrichsen og Kirsten Knudsdatter  blev født den 18. oktober 1817 i Egense, Norup Sogn. Hun døde den 20. juli 1893 på Egense Mark, Norup Sogn i en alder af 75 år, og blev begravet den 27. juli 1893 på Norup Kirkegård.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anders Steffensen havde overtaget ejendommen matr.nr.16a på Egense mark ved faderens død i juli 1843. Hans moder Anna Cathrine Andersdatter blev boende hos dem indtil sin død i juni 1857. Præsten havde noteret i kirkebogen (1842 – 1878) under anmærkninger, at hun i næsten 9 år havde været sindssvag.

Anders og Mette Marie fik 6 børn (3 drenge og 3 piger)
1. Ane Katrine Andersen (1847 – 1933)
2. Kirsten Andersen (1850 – 1928)
3. Steffen Andersen (1852 – 1925)
4. Anders Andersen (1856 – 1892)
5. Ane Marie Andersen (1859 – 1949)
6. Johannes Andersen (1863 – 1939)

Anders Steffensen døde i maj 1887. Han blev 70 år gammel. Han blev begravet på Norup Kirkegård den 11. maj 1887. Dødsårsagen var lungeturberculose.

Anders og Mette Marie havde allerede i1868 oprettet testamente til fordel for deres ældste søn Steffen Andersen

                                                   Bedsteforældre
Stephan Nielsen  søn af Niels Jensen og Kirsten Stephansdatter  blev født den 01.11.1760 i Højme, Sanderum Sogn, døde den 13.07.1843 på Egense Mark, Norup Sogn i en alder af 82 år, og blev begravet den 19.07.1843 på Norup Kirkegård.
Dødsnotater: Han var 85½ år gl. Døde af Brystsyge
Begivenheder i hans liv:
Dåb: 11.1760, Sanderum Kirke. Sanderum KB 1750 – 1785 opslag 45
Beskæftigelse: Boelsmd. på Egense mark.

Stephan blev gift med Anna Kathrine Andersdatter den 06.12.1805 i Norup Kirke.
Ægteskabsnotater: Ungkarl Stephen Nielsen tjenende på Ravnholt gods og pigen Anna Kathrine Andersdatter af Egense viedes i Norup Kirke d. 6. December 1805.
Deres forlovere var: Rasmus Olesen af Egense og Hans Andersen af Hasmark.
Børn af dette ægteskab:

i. Kirsten Stephensdatter [72]
ii. Niels Stephensen [73]
iii. Ane Marie Stephensdatter [74]
iv. Maren Stephensdatter [75]
2 v. Anders Stephansen (Steffensen) [35]

5. Anna Kathrine Andersdatter [71], datter af Anders Olsen [799]og Kirsten Johansdatter [800], blev født i 11.1782 i Egense By, Norup Sogn, døde den 22.07.1857 i Egense Mark, Norup Sogn i en alder af 74 år, og blev begravet den 26.07.1857 i Norup Kirkegård.
Dødsnotater: Hun havde i omtrent 9 år været syg.
Begivenheder i hendes liv:
Dåb: 10.11.1782, Norup Kirke.

Anna blev gift med Stephan Nielsen [70]den 06.12.1805 i Norup Kirke.