Landsbyen Lorop er sandsynligvis grundlagt i slutningen af vikingetiden eller i den tidlige middelalder i 1100-tallet. Navnet Lorop optræder første gang på tryk i året 1438 i formen Løtherop
Det første Løtherop kunne meget vel være en oldtidsboplads på den nuværende Iandsbys østvendte skråninger. Denne oldtidsbebyggelse kan være nedbrændt på et tidspunkt i en fejde med en fjendtlig høvding og hans vikinger eller også er den blevet forladt til fordel for en mere moderne bebyggelse i bopladsens vestlige udkant på allerede ryddede og opdyrkede arealer.
Denne ”nye” Iandsby kunne være det Lorup. som er forgængeren for vores Iandsby Lørup anno 2010
AIIerede i 1483-84 opIyses det, at Lørup Mark er Inddelt i 2 bol, hvoraf selvejerne har det ene og fæsterne det andet. Marknavne som Gammeltofte (1682) vidner om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse.
Lørup husede i senmiddelalderen 5 selvejergårde, medens alle fæstegårdene i 1483 tilhørte Bild Persen tiI Vormark. Omkring 1500 lå der en lille adelig væbnergård i Lørup.

I 1504 og 1510 opkøbte Ravnholt Gods 2 gårde i Lørup. Krumstrup var på dette tidspunkt kommet i besiddelse af halvdelen af byen. I 1664 havde Krumstrup 8 gårde og 2 huse, medens der fortsat hørte 4 selvejergårde under Kronen (Nyborg slot)„

Sidst i 1700-tallet havde Krumstrup 6 gårde og 11 huse medens den anden indensogns hovedgård Tøystrup havde 3 gårde a 10 tdr.htk foruden 2 huse med jord. Den 10. gård tilhørte Boltinggård. Krumstrups bøndergods blev allerede frasolgt i 1791-96 og overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende afsluttet i 1844

Krogensgaard var den ene af de 4 selvejergårde som hørte under Nyborg Slot.
Med bøndernes landgilde havde kongen handlet på forskellig måde igennem
tiderne. Således lå de 4 bøndergårde i Lørup roligt under kronen fri for hoveri
indtil januar 1719, da Niels Hansen-Viborg købte dem ind til Tøystrup bondegods,
og de kom ud for et ubegrænset hoveri på Tøystrup. De var ikke længere jordegne selvejere men ufri hovbønder. faldet sorn offer for magthavernes trang til at skaffe herregårdene arbejdskraft. Sådan var det i 83 år indtil de igen blev selvejere i 1802, hvor de frikøbte sig. Det af Tøystrup udstedte skøde blev dateret 11.juni 1802,

I 1743 da Tøystrup skiftede ejer, var Hans Mortensen fæster på Krogensgaard.
Ved udskiftningen i 1788 var Hans Mortensens sønnesøn Niels Hansen fæster og han frikøbte Krogensgaard fra Tøystrup i 1802 og blev dermed selvejerbonde.

Niels Hansens efterkornmere ejede Krogensgaard i næsten 130 år indtil 1928,
hvor Niels Hansens slægt på gården uddøde og gården blev solgt tit Ejnar Andersen fra Lombjerge ved Ringe.

Ejnar Andersen blev gift i Ryslinge Valgmenighedskirke med Elise Kirstine Kristensen fra Trunderup i Kværndrup sogn den 26, maj 1928. De fik efterhånden 4 børn: Johannes i 1929, Knud i 1930, Karen Margrethe i 1933 og Kresten Thorkild i 1939.
De har alle fået mellemnavnet Westergaard.
Det skal bemærkes. at gården i Ejnar Andersens og i forgængerens tid blev
kaldt Vestergaard.

Ejendornmen blev drevet sorn et traditionelt landbrug efter den tids normer med køer, heste og grise. Jeg husker, at der var 7-8 malkekøer, 2-3 kvier og et par kalve. Der var altid 2 belgierheste, den ene havde et par gange føl. Af svin var der næsten altid 2-3 søer med smågrise og en 20 – 30 slagterisvin i forskellige størrelser. 5å var der en flok høns og ofte gæs og ænder i dammen.

Indtil krigens begyndelse (2. verdenskrig) kunne der holdes både tjenestekarl og ung pige på gården. Efterhånden var vi børn blevet så store. at vi kunne hjælpe til i stald
og i mark.

Efter krigens afslutning i 1945 blev svinebestanden halveret og køernes antal nedsat, da vi drenge kom ud at tjene ved landbruget.
I 1953-54 blev den sidste ko udsat sammen med belgierne, da den lille grå Ferguson holdt sit indtog på gården. Jorden blev nu udelukkende dyrket med korn. Der var endnu en so og lidt grise tilbage i nogle år.

Ejnar Andersen døde i nov.1964 kun 68 år gammel. Min lidt yngre broder
forsøgte at drive jorden et par år men opgav, hvorefter den blev forpagtet af
Arne Hansen på Højagergaard, Arne Hansen havde forpagtningen indtil 1978,
Jeg overtog ejendornrnen i 1973, Min moder blev boende hos os og døde i okt.1978.